glutenfrie

GATEAU MARCEL

Min absolutte yndlingskage er denne! Gateau marcel er smæk fyldt med lææækker smag og skøn konsistens, og er faktisk glutenfri i sig selv, så det kunne jo ikke være bedre. Kender du ikke til kagen, har du noget at glæde dig til! Her er min opskrift på denne chokoladedrøm af en kage:

INGREDIENSER

Til 10 stykker

 

  •  200 g mørk chokolade
  •  200 g smør
  •  200 g sukker
  • 160 g æggehvider (ca. 5 æg)
  • 140 g æggeblommer (ca. 8 æg)
  • Evt kakaopulver som pynt





    FREMGANGSMÅDE

    Tænd ovnen på 175 grader (varmluft).

    Start med at smelte 200 g chokolade og 200 g smør i et vandbad. Mens det står og smelter, pisk 160 g æggehvider med 50 g sukker til det er stift. I en anden skål, pisk 140 g æggeblommer med 150 g sukker til det er let og luftigt. Når chokolade og smør er smeltet helt og blandet sammen, rør det da forsigtigt sammen med æggeblommemassen. Vend herefter forsigtigt de piskede æggehvider i massen. 

    Smør en springform og put halvdelen af dejen heri. Bag kagen i ca. 30 min i 175 grader. Resten af dejen stiller du i køleskabet, så den kan sætte sig til en chokolademousse. Når kagen er bagt færdig lad den køle af, og put herefter chokolademoussen i et lag ovenpå kagen. Stil den herefter i køleskabet i min. 3-4 timer eller natten over. 

    Velbekomme!